Som 3-åring indledte han med to flotte sejre på The Meadowlands. David Raymond blev herefter matchet mod årgangens top, og viste sig som en af de bedste.
Den store stjerne det år var Muskles Yankee, og den kunne David Raymond ikke gøre noget ved. De to toptravere blev i øvrigt begge trænet af legendariske Chuck Sylvester.
I Stanley Dancer Memorial – den sidste store forprøve inden The Hambletonian Stake, som Muscles Yankee vandt – sluttede David Raymond pÃ¥ en tredjeplads efter en stærk afslutning i 1.07.1 de sidste 400 meter.
Efter en andenplads i forsøget til Hambletonian Stake blev det til en ny andenplads i The Hambletonian Stake 1998 bag Muscles Yankee. Her noteredes for David Raymond for sin rekord 1.10.2. Bag sig havde han bl.a. Conway Hall, Silver Pine, Rockaroundtheclock m.fl.
I de følgende starter vandt David Raymond klassiske storløb som Zweig Memorial og American National, mens han blev nummer to i World Trotting Derby.
David Raymond blev herefter solgt til Skandinavien, hvor han virkede som avlshingst i Sverige. Han blev siden solgt til Finland, hvor han blev sendt i træning og i få starter som otte og ni års vandt han 7 sejre.
Trods en hård karriere som unghest kunne David Raymond altså alligevel vende tilbage på løbsbanen og på et ret højt niveau.
Læs mere på David Raymonds egen hjemmeside www.davidraymond.dk
Copyright © 2010 - Denne side er skabt i samarbejde med Karsten Christrup og Karsten Bønsdorf. Opfylder kravene til W3C Standarden XHTML & CSS